Hvis du på et tidspunkt tidligt i dit liv er blevet overbevist om, at du ikke er god nok. Du har med andre ord dårligt selvværd. Så kan du måske genkende, at:


  • Du sjældent er glad.
  • Du nemt bliver stresset.
  • Du udsætter ting eller måske giver helt op på det, som du gerne vil.
  • Du ofte føler dig overvældet.
  • Du har svært ved at mærke, hvad du har lyst til.
  • Du er perfektionistisk.
  • Du går meget op i, hvad andre tænker om dig.
  • Du ikke føler, at du hører til.
  • Du bekymrer dig om ting i fremtiden. Og om ting, som du ikke har kontrol over.
  • Du er kritisk. Både overfor dig selv og andre.
  • Du har ofte en knude i maven eller et andet sted i kroppen.
  • Du har en oplevelse af, at der aldrig sker noget godt for dig. Måske at du ikke fortjener, at der sker noget godt for dig.


DET KAN HELDIGVIS ÆNDRES

Jeg kan hjælpe med at bevidstgøre de mønstre, som er årsagen til dårligt selvværd, og åbne op til det ubevidste.

Det ubevidste har viden om, hvem vi er og dermed også en indsigt i, hvem vi er, som går langt udover den rationelle hverdagsbevidsthed. Derfor har det ubevidste også en evne til problemløsning, der går langt udover den rationelle hverdagsbevidsthed.

Når du åbner op til dit ubevidste vil du også opleve at komme i kontakt med ressourcer, som kan hjælpe med at løfte dig ud af det svære, du står i.

DU VED MERE, END DU TROR

Det ubevidste har en indsigt i, hvem vi er, og derfor også en evne til problemløsning, der går langt udover hverdagens rationelle bevidsthed. Når du kommer i kontakt med og lærer at åbne op til de ubevidste sider af dig selv og de ressourcer, som er gemt her, så kan du opleve at blive løftet ud af problemer, som ellers synes uløselige.

INDIVIDUEL TERAPI

Prisen for individuel terapi er 850 kroner. Det er muligt at købe klippekort til 5 sessioner til 3700 kroner. Hvis du er folkepensionist, på SU eller kontanthjælp er prisen 700 kroner per session. En session varer 75 minutter og i tiden er inkluderet ankomst og afsked samt aftale af ny tid.


Du er altid velkommen til at booke en gratis og uforpligtende forsamtale, så du kan stille eventuelle spørgsmål og få et indtryk af mig. Det er en telefonsamtale på 15 minutter.





Afbud skal ske senest 24 timer før sessionens start. Ved senere afbud betales fuld pris.

SÅDAN ARBEJDER JEG

I et terapeutisk forløb faciliterer jeg åbning til de ubevidste sider af dig, som kan berige dit liv eller kan begrænse dit liv. 


Jeg bruger forskellige metoder som samtale, kropssansning, mindfullness, drømmearbejde og tegneterapi. Sammen finder vi ud af, hvad der giver mening for dig.


Mit metodiske fundament er kybernetisk psykoterapi, som jeg er uddannet i på Vedfelt Instituttet. 


Jeg har den 4-årige psykoterapeutuddannelse fra Vedfelt Instituttet, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Derudover har jeg deltaget i mange kortere og længere kurser og retreats med fokus på drømmearbejde, meditation og personlig udvikling.


Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og er forpligtet til at leve op til deres regler for videreuddannelse og etik. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt.


Du kan læse mere om Vedfelt Instituttet her.

Du kan læse mere om Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler her.

OM MIG

Jeg tror på, at et godt selvværd er fundamentet for et godt liv.

Jeg har selv oplevet, hvordan dårligt selvværd påvirkede mig og mit liv.

Jeg var ofte stresset, trist, bekymret og utilfreds.

Jeg havde svært ved at håndtere udfordringer, kriser og modgang på en konstruktiv måde.

Og det var svært for mig at få skabt det liv, som jeg længtes efter.

Der var både gode mennesker og ting i mit liv.

Faktisk mange.

Men det var svært for mig at værdsætte det.


I dag er det anderledes.

Jeg har lært at åbne op til mit ubevidste og har arbejdet med de ubevidste mønstre, som gjorde, at jeg fortolkede mig selv og min omverden, som jeg gjorde.

Nu værdsætter jeg de gode mennesker og ting i mit liv.

Jeg er oftest glad og kan håndtere udfordringer, kriser og modgang på en langt mere balanceret måde.

I dag bruger jeg de erfaringer, når jeg hjælper klienter.

Sammen med min værktøjskasse af psykoterapeutiske metoder.


unsplash